Netflix – en guide til bedre TV
Det har længe irriteret mig, at man ikke sådan uden videre kunne se de film eller serier på nettet, som man fx kan i USA. Det er nemlig stadig ikke lykkedes danske politikere (og EU?), at finde frem til en aftale, som ophavsrettighedshaverne kan gå med til. Dem om det.
Dann haben wir anderen Metoden!
På Twitter opstod diskussionen om adgang til bl.a. Netflix mellem undertegnede, @thea0507 og @kfriis. Sidstnævnte gav tippet, som blev startskuddet for mig:
@thomasnbruun @thea0507 $5 pr mdr for unblock-us.com. Selv bruger jeg playmo.tv som er gratis og opfylder mine behov :-)
—
Kristoffer Friis (@kfriis) February 05, 2012
Selvom jeg opfatter mig selv som rimelig velbevandret udi teknik og gadgets, så har det der med at rode med DNS-ændringer været lidt uoverskueligt for mig. Men med med www.playmo.tv er det heldigvis slut nu.
Modsat www.unblock-us.com, som koster $5 pr. måned, så tilbyder Playmo det samme gratis, mens de er i beta-test = penge sparet.
Og hvad er det så lige, at DNS-ændringen gør? Den sender simpelthen dit internet via en server i USA, og derfor tror tjenesterne i US (fx. iTunes og Netflix), at du sidder med din computer i USA – og derfor har du nu adgang til alle de godter, som man i DK indtil videre må kigge langt efter… Sweet!
Here we go:
- Gå ind på Playmo.tv –> opret dig som bruger. Afvent sædvanlig “godkend-email”-email.
- Log ind – og klik på ikonet “Where to watch” – som herefter åbner et utal af guides til, hvordan du ændrer din DNS på netop din enhed: iPad, iPhone, XBox, Apple TV, Windows 7/Vista/XP, Mac OS X, Playstation mv. –> Do as you please – det er vildt nemt!
- På Apple TV (som jeg benytter), kan man få adgang til Netflix, hvis man efter ændring af DNS også vælger den amerikanske udgave af iTunes.
- Herefter skal vi have en konto til Netflix – det kan du gøre uden problemer nu. Den første måned er gratis, men herefter koster det kun $7.99 pr. md. – eller omkring 45 kr. for ubegrænset streaming. Selv indtastning af et DK-kreditkort giver ikke problemer.
- Når din konto er oprettet, så er det bare igang! Og oplevelsen bliver super, hvis du altså også smider lidt kroner efter en Apple TV-boks – blot en anbefaling.
- Netflix på din iPhone el. iPad? Det kræver den officielle app – som kun kan hentes i en US iTunes-store (ikke Apples skyld – men skyldes derimod en langsommelig branche og ditto politikere).
Derfor skal vi have oprettet en amerikansk iTunes-konto, og det klares nemt og elegant, hvis du følger guiden her – også uden et amerikansk kreditkort.
For at app’en skal kunne køre på dine gizmos, så skal de selvfølgelig også have ændret DNS – igen nemt vha. Playmos guide oppe i pkt. 1. - Herefter vil jeg da lige anbefale, at man henter Apples “Remote”-app (hvis du har Apple-grej) til at styre løjerne – den er fed!
Og det var det…
Alt i alt tog det mig ca. 30 minutter fra start til slut. Og betale 45 kr. om måneden for unlimited streaming af film, serier, dokumentarer mv. – det giver jeg gerne. Også selvom pengene lægges i US.
Note: Netflix har ikke ALT – men dog et bredt udvalg, som by far slår udvalget en almindelig TV-aften. Eller den hakkende og elendige parodi af en VOD (Video on Demand) via Yousee-boksen.
Kom så igang!
Posted on 10/02/2012, in Apple, tech and tagged netflix. Bookmark the permalink. 2 kommentarer.



Vi bruger vores Wii som afspiller. Det kræver bare man ændrer land til UK – så er netflix appen i shoppen (netflix findes også i uk, og europæiske wii’er kan ikke sættes til USA, derfor uk. Den amerikanske ip adresse gør man får us netflix)
Ok. Godt fif også – man må jo bruge hvad man kan få fat på