Juleaften – og tiden der var engang…

Så oprandt dagen, som alle børn og barnlige sjæle har higet efter (plus alle dem som bare synes det er ALT for hyggeligt): Juleaften.
Status her hvor vi nærmer os kl. 12, er, at vi i udpræget grad er nede i tempo – og om en time står den på obligatorisk og traditionsrig gåtur med kærestens familie. Eneste malurt i bægeret: Lillebror har lagt sig med influenza, og må tilbringe aftenen alene på Vesterbronx med kaffe fra Ricco’s, knækbrød og katolsk højmesse i fjerneren. Han lød nu som om, at det nu nok skulle gå, men mon ikke vort mødrende ophav allerede nu er igang med at planlægge en luftbro, som vil have få indsatsen omkring Berlin i 1948-49 til at ligne et slag i luften. Tror det…

Omkring morgenbordet faldt snakken på, hvordan juleaftensdag forløb “da far var dreng”. Husker den var lang…og spicet op med noget nær 10 timer klippe-klistre-TV på Moderkanalen. Således så man børn, nissehuer og sort bælte i Krea-mesteren: Jørgen Clevin. Dengang syntes jeg, at han var mega-blæret til at håndtere lim & saks, og tvangsindlagde straks ungerne til at se dette indslag:

Somehow var glansen gået lidt af hans tryllerier – dommen fra de små ignoranter var i hvertfald hård, og ældste øgle (som ellers er ret krea) mumlede noget i retning af “Det magter jeg ikke…”. Han trumfede i hvertfald ikke Avatar…

I dag kan jeg se, at Gepetto News-Jakob styrer slagets gang i et tilsvarende dagen-er-lang-juleshow. Han er faktisk god, synes jeg, men tempoet er immervæk røget i vejret: Magnus er lige hoppet i havnen og nu starter iCarly – amerikansk junk-serie, hvor stemmerne i den danske oversættelse er i permanent falset.

Måske er det bare mig, som – trods alt – er blevet ældre. Det tror jeg faktisk. Har jo lige brugt ordet “immervæk“, og det tror jeg ikke dagens seere kommer til at bruge i særlig meget (Tanke: Findes det mon i Wordfeud?).

Glædelig jul derude!