Tæt på utroskab!

Jeg lever et liv på kanten – fuld af spænding i en actionpræget hverdag. Når altså lige man ser bort fra trivialiteterne i den leverpostejfarvede forstad, arbejdet i den kommunale virkerlighed på Vestegnen og transporten frem og tilbage i den fornuftige familiebil. Og så lige de tre bestyrelser i forskellige regier. Men bortset fra dét, så er det knald på! Har også to farlige katte…

Når man sådan er vant til håndtere pres og stress alle dets afskygninger, så kan det ikke undre, at jeg i denne uge bevægede mig helt ud til kanten. Og tæt på ud over – stirrende hårdkogt og uden at blinke på det ukendte.
Sagen var den, at jeg skulle….klippes. Sådan! Nu er det ude!
Det er der i og for sig ikke noget nyt i, da hår har det med at gro. Pudsigt er det i øvrigt, at mit hår gror med en hast, som var det opfostret på Substral. Det samme kan man ikke sige om mit skæg. Nok om det.

Klippes skulle jeg altså. Af min frisør. Som er en mand. For hvem det ikke er noget problem at være en lidt feminin én af slagsen. I øvrigt heller ikke et problem for mig. For han klipper godt og har altid gjort det; i al fald de snart fem-seks år jeg er blevet klippet af ham. Og så kan han vaske hår og massere ens hovedbund, så det næsten går hen, og bliver en semi-erotisk oplevelse. Og er god til det der frisør-smalltalk.
Hvad er der så galt? Ingenting. Egentlig. Men i ugens løb meldte tanken sig: Skulle jeg prøve noget nyt? Ikke en ny frisure, for den trang fik jeg udlevet i sommerferien. På den ene side ok – og på den side var det ad helvede til. Brugte halve timer foran spejlet hver morgen, og var til sidst så forfængelig, at jeg nærmede mig teenage-øglen i niveau. Så håret røg igen, og så var vi tilbage til det kendte igen.
Nej, at prøve noget nyt…som i at skifte frisør!
Se det er jo en særdeles angstprovokerende tanke: Han er jo sød og rar, klipper som nævnt godt, kender navnene på halvdelen af familien – og klipper sågar min (kommende) svigermor. Så hvorfor så skifte?
Ved det egentlig heller ikke selv. “Why fix it, if it ain’t broken”? Det er måske rigtig nok. Men også en smule kedeligt. Og det ligger jo uendeligt langt fra mit eget actionprægede selvbillede.
Nå, besluttede mig til at blive klippet “as usual”, men tænkte på vejen derop: “Sidste gang. Så prøver du sgu’ noget nyt næste gang”. Straks kom jeg i tvivl, da jeg ikke kunne overskue evt. møde med frisør efterfølgende (lille-bitte by/provinshul). Følte på det nærmeste, at jeg var ham utro (!). Således vaklende entrede jeg klippe-biks. For sidste gang. Det var i hvertfald planen. Indtil han rundede seancen af med et: “Skal vi lige finde en ny tid?”.
Fanget. Igen. Og skal klippes igen d. 20. januar 2012. Måske for sidste gang… Men kun måske.